Indlæg

FLASHBACK 1960: ‘ANALOG’ – et sci-fi-magasin

Analog Science Fiction Magazine, March 1965

I 1938 overtog redaktør John W. Campbell et science fiction magasin kaldet ‘Astounding’, der i 1960 skiftede navn til ANALOG. Campbell valgte navnet “Analog” fordi han så hver Science Fiction novelle som en “analog simulation” af en mulig fremtid og fordi der var sammenfald, analogi, mellem indholdet og drømmene i de Science Fiction noveller bladet trykte og den virkelige verdens forskning.

Magasinet eksisterer endnu. 
Seneste nummer har blandt andet en novelle kaldet ‘Uncle Roy’s Computer Repairs and Used Robot Parts’ og det med at genbruge computere, ja, det synes vi også er en god ide.
Du kan bladre i de gamle numre via Internet Archive.

Her fra Analogiseringsstyrelsen har vi flere gange overvejet om vi burde lave et tilsvarende blad – vi har også drømme om fremtiden, drømme der inkluderer nye analoge løsninger på de mange problemer, det digitale har bragt os på det sidste. Måske er vi i virkeligheden igang med at lave Science Fiction, der snart vil blive gjort til virkelighed af fremskridtsvenlige ingeniører, der indser, at verden ikke er en stor computer, men et smukt sted hvor vi alle sammen kan bidrage?

Har du lyst til at sponsere et dansk ‘ANALOG’ magasin? Tag straks kontakt!