Indlæg

Nej, mennesker er ikke nogen røvhuller – du er for meget på nettet!

Hvis man følger med i nyhedsstrømmen og deltager i debatter på sociale medier, kan man meget nemt få det indtryk, at mennesker generelt er nogen onde, selviske, selvhævdende røvhuller, der tilsyneladende lever for at være grove ved andre.

Men det er der en logisk forklaring på, siger forfatteren Mark Manson, der mener at manglende omsorg og kærlighed til sine medmennesker, ja kynisme, er ligefrem proportionalt med den tid man tilbringer on-line – altså: Jo mere tid du er på nettet, des mere kynisk bliver du og jo dårligere synes du om dine medmennesker.

FORSKNING
Men det er der faktisk ingen grund til, siger han. Et hold forskere fra Stanford, nåede for nylig frem til, at 74 procent af alle konflikter på det notorisk konfliktfyldte sociale medie Reddit, er startet af kun 1 % af alle brugere. Men det bliver værre endnu, for de fleste af de konflikter, de blev ikke udkæmpet af den ene procent, der startede dem, men af uskyldige, der følte sig kaldet til at gå ind i diskussionen.

Det hedder ‘negativ bias’ – at vi oplever negative kommentarer vigtigere end positive, og derfor synes vi skal deltage i en negativ debat for at gøre den bedre. Men mennesker er faktisk generelt gode ved hinanden, viser et par centrale tal, som Mark Manson har taget fat i:

  • Kun 1 % af den svenske befolkning står for 63 procent af al voldelig kriminalitet.  Det betyder at 99 % af befolkningen ikke begår vold.
  • Kun 3% læger står helt alene for næsten halvdelen af al fejlbehandling, hvilket betyder at hovedparten af lægerne gør det godt.

Der er masser af andre eksempler på, at det er de få, der fylder for meget i vores hoveder i artiklen her: https://markmanson.net/most-people-are-good

1 %
Hvis vi nu bruger 1% tallet igen, og siger at ud af 100 mennesker du møder på en uge i den virkelige verden, så er der EN af dem, der virkelig kan gøre dig i dårligt humør og ødelægge din dag. På en almindelig uge, ville du nok være ret uheldig hvis du overhovedet mødte den plageånd.

Men du er ikke længere kun i den fysiske verden – du er online. Og tænk lige over hvor mange mennesker, du kommer forbi DER, hver eneste dag? I nyhederne. Og på sociale medier. En indlysende og synes vi i styrelsen, logisk konklusion på denne viden må være, at det er vigtigt ikke at bruge for meget tid på de sociale medier og nyhederne. Brug din tid på dine medmennesker. For de fleste af dem, er altså gode nok.

Illustration fra undersøgelse af konflikter på Reddit fra Standford