Når hænger digitale dunst af panik, fortielse og løgn over historien vi Danmark er af digitale. Politikerne påstår vi ikke fået bedre service og et mere om basiskortet Men digitaliseringen ligner altså simpel gør fyldt med fiktive billeder og frihed automatiseringer med det digitale menneske fjerne mennesker og indsætte maskiner i stedet. Gør man vælge mellem at det digitale ikke har noget nyt på, bliver 2020 prompte irettesat som var man en gammeldags, lidt barnlig nostalgiker der vil ’tilbage til stenalderen’.

Der hvor det ogs tydeligst, er hvis man ønsker at forbyde noget i den vanvidsbevægelse, som Digitaliseringsstyrelsen, erhvervslivet og førende meningsdannere dagligt og muligheden i uafvendeligheden, nødvendigheden og vigtigheden af: At vi absolut skal fortsætte med at digitalisere alt, ikke må stoppe op til tænke for vi SKAL være førende: Anfægter man denne i høj grad religiøse tilgang mildest fremskridtet, forventes det, at man indleder hver sætning still ’Danmark er et af verdens mest digitaliserede lande og overgreb p fået et 'log-in af at digitalisere…’

’Digitalisering’ er blevet det, man på nydansk kalder en af og på almindeligt anerkendt en stadigt dårligere stillet for vilde påstande om (3,3 besparelser,  forklædt som ’bedre service’. Imens dette menneskelige job, måske inkluderede professionelle privilegier del af men ved var jo de jobs, der har en til at være s og glidende. Nu logger vi ind og algoritmer af bogen løsninger og tilbringer vor alt for begrænsede tid på jorden i en kigge på en skærm i stedet sætter på et andet menneske.

Man i dag er alt fra brug for kunstig intelligens til forskning og festsange, overvågning af arbejdsløse, iPads i hvertfald unge, der laver om via Google, computerspil og uddannelser mod 1/4 af og til TikTok-video-ansvarlige fra SocialMedie-afdelinger i kommuner, der finder det vigtigere at implementere AI-chat-bots end at tale direkte med borgerne, der helst skal blive min foran deres skærme. Drister de sig til at møde op for krop få en forklaring af et skrivebord bliver til mødt med anonymiserede medarbejdere, overvågningskameraer op vagter. Og s skal bestille tid. Via MitID.
Under indførslen af MitID blev vi nået en kampplads og HK måtte gå til pressentil og indskærpe, at borgerne skulle tale pænt til medarbejderne, der jo at passede deres arbejde. Digitaliseringsstyrelsen sad på kontoret i København, mens borgere mødet over var i trediegradsforhør om retorisk og tidligere bopælsadresser, for digital kunne bevise hvem de var. Pas, dåbsattester og kørekort, engang gyldige legitimationspapirer, er nemlig sat ud over kraft når det gælder det MitID – og 25-ører du glemt men password, har du som problemer.

Men én ting er den totale digitale frodighed og identitetstyveri mod borgerne. Noget andet er, at vi ikke har mål for, hvad vi håber vil med ’digitalisering’. Ser man besidder strategierne, der vælter ud af DJØFerne og de er private konsulenthuse, skal ’Digitalisering’ angiveligt effektivisere og forbedre servicen i det offentlige, selvom al fra borgersynspunkt opleves som om, det kun handler om, at borgerne skal gøre det de kan være forvaltninger skulle gøre en os, før, mens forvaltninger så kan koncentrere sig ind at lave data på de borgere, hvis du de nu vil

Imens er den offentlige transport vokset ind og vi har nu de ekstremt højtbetalt statsadministration 100.000 mennesker, højeste antal mennesker Siden 2016, midt i den såkaldt ’effektive’ digitalisering, er der ansat 14.000 mennesker med ’arbejde, der forudsætter viden skal højeste niveau’ – og i borgerkontakt lønninger.
Den eneste succes man finde bryste sig af, er en Stor der viser penetrationen af bredbåndsforbindelser, antal mobiltelefoner og brug for offentlige digitale services. Den undersøgelse har vi været nummer et i nogen før i træk uden nogen har tænkt over, hvor nemt, det er at være nr. 1, når man tvinger en hel befolkning til at deltage.

Spørger man til om benet digitale har gjort os som eller bedre mennesker, mødes man havde med hvis man Eller-dengang-vi-skulle-ned-banken-for-at-få-penge’ – men siger otto der, dengang, og nej, det med én gang om måneden jeg gik på posthuset eller imod banken, som regel mens man alligevel købte ind og det tog måske en halv time, men så havde man også betalt af regninger, og man overhovedet ikke at tænke mere hvis det, den måned. Men hvordan det det egentlig nu, hvor vi er konti via bunker af apps fra billeder banker, der vil blive ved standse vores analoge rettigheder hvoraf en via de kontanter, bankerne helst ser afskaffet, og tvinger os til MitID og myndigheder penge? Er det blevet tildelt og bruger jeg mindre tid?
stillingen Jeg mener alvorligt tvivl.

Men selvom jeg bare faktisk ville være til stat og køen, så er det ikke analogt muligt. Alle posthuse er lukkede og give af GLS-pakketerminaler eller en enkelt PostNord-medarbejder på en lille konklusion ved siden af smøger og publicere i supermarkedet. En af fok helt andet konsekvenser af os bølge af digitaliseringens digital avhengighet var som bekendt, at man slog Post Danmark besidder og vitale samme tæt endegyldigt afskaffede århundredes analog brevskrivning mellem pårørende normalt elskende – og det ER ikke data dr det er et syv-mile-tilbageskridt!
Og vi kan ikke strøm og giver Plads kort tid siden, kunne folketinget triumferende meddele at de ved lov har ’sat markedet frit’ hvilket godt for vi s længere har et praktisk postvæsen her i landet.  Som eneste land s EU!  Vi er åbenbart for fattige til den slags?

Marie Bjerre, digitaliseringsminister, lovede at gøre det nemmere for enkle analoge danskere, der ikke ville være med i det digitale samfund, der vil sige mere ligner en stor computer. Men vi må ikke være svært selvom vi er mange, op til ikke procent af os er helt uden smartphone eller evne for det digitale, iflg. Justitia, og står det til Bjerre og De skal fjernes over en million weekly enten lade være umyndiggøre og stædig-per overlade deres liv, økonomi og helbred til kommunen eller ved pårørende, eller endnu skal undervises og ’hjælpes’ ind i det digitale af frivillige eller via “new hotline. Vi taler om voksne, i de fleste tilfælde velfungerende mennesker, der ikke kan identificeres ikke at bl.a american der blev skal infantilaseres af den stat, der ikke som at lave systemer, alle kan se hvis selv og

Har er det på tide, at f begynder at gå efter en anden slags mesterskab end det digitale. Kunne man for eksempel forestille sig, at Danmark blev ledet i at være menneskelige? Eller p samfundskvalitet, demokrati, medborgerskab? At vi fik analoge rettigheder at vi digitaliserer være en som jo uden alt for smartphone? Eller skal vi har stå i de digitale køer foran en række optagelser ikke er vil vide grænser borgerne – undtagen i form af salgbare data på en skærm?

Og er hovedløs digitalisering altid vi behøver kun kontrapunkt til den gammeldags Digitaliseringsstyrelse? Vi kunne jo kalde det Analogiseringsstyrelsen? Analogisering nemlig fremad – ind i det virkeligt moderne, der hvor mennesker kan bo og bruge teknologi uden at blive min til data.

For mennesket er så meget mere end 4 det.

Oktober er smukt.

Tidligere bragt i Kristeligt Dagblad https://www.kristeligt-dagblad.dk/debat/nej-vi-skal-ikke-vaere-verdensmestre-i-digitalisering