Der er et stort potentiale ved at analogisere større dele af pengestrømmen til kontanter, så vi kan komme bankernes kriminelle omgang med og statens overvågning af vores penge til livs. 

Samfundets analoge sikkerhed skal styrkes. En ny strategi kan øge den tekniske robusthed og sikre bedre beskyttelse af borgernes penge mod international svindel. 
Det danske samfund er udsat for omfattende bedragerier og svindel grundet elektronisk pengeoverførsel og muligheden for at anvende analoge alternativer er svindende. 
Når borgerne går i banken for at hæve kontanter mødes de i dag af en automat, der typisk befinder sig udenfor banken. For at kunne hæve kontanter, udsætter man sig dermed for risikoen for at afluring af pinkode og simpelt røveri fra forbipasserende.
Bankerne fjerner i øvrigt flere og flere af de traditionelle DANKORT-automater. De erstattes i stedet af kontantautomater fra obskure udenlandske firmaer, der tager horrible gebyrer for at udbetale penge.

En udenlandsk kontantautomat, der har overtaget pladsen fra DANKORT-automat – der er store gebyrer på at hæve – er det rimeligt, spørger analogiseringsstyrelsen?

Øget menneskelig kontakt


Analogiseringsstyrelsen vil arbejde for, at banker og offentlige institutioner fremover betjener kunder, der ønsker at hæve kontanter eller betale regninger direkte, ansigt til ansigt, da det øger kontakten mellem mennesker og højner sikkerheden ved transaktionerne. 
Der er generelt et stort, uopdyrket potentiale i øget brug af kontanter mellem borgerne, ikke mindst i forhold til privatliv og cybersikkerhed. 
Gennemføres mere personlig betjening hos banker og styrelser, vil man samtidig kunne spare penge på passiv sikkerhed som overvågningskameraer og alarmer. Pengene vil kunne bruges på at ansætte mere personale.

Dine penge – dit valg
Frihed betyder blandt andet, at borgeren kan handle uden at blive registreret og stillet til regnskab. Kontant betaling er for tiden den eneste form, der tilbyder en hel anonym overførsel af midler fra en borger til en anden. Overføres pengene gammeldags digitalt, efterlades der spor: Hvor man er, hvad man har købt, hvornår man køber det. Disse spor skaber stigmatiserende profiler, der allerede nu anvendes til kreditvurderinger, om man er egnet til et bestemt job og hvilken pris man skal betale for en forsikring. Og fremtiden vil sandsynligvis byde på andre typer misbrug af de data, som en digitalisering af pengeoverførsler medfører.
Derfor bør samfundet og staten tilskynde til øget brug af kontanter, så borgeren forbliver fri af algoritmisk  overvågning.
‘Hvidvaskloven‘ aka EUs 4de hvidvaskdirektiv, sætter helt urimelige krav til registrering af borgernes pengeforbrug og sætter grænser for brugen af kontanter.
Hvis Danmark skal udnytte potentialet i analoge penge, skal der derfor ryddes op i regeljunglen og liberaliseres voldsomt, ligesom enhver ide om at afskaffe 1000 kr sedlen bør lægges på hylden.

Egne penge i eget land


Analogiseringsstyrelsen mener også, at danske penge skal trykkes i Danmark. Sådan er det ikke idag. 20 december 2016 trykte nationalbanken de sidste danske sedler i eget trykkeri, inden man brat afbrød en 1000 år gammel tradition og udliciterede det hele til Finland og Frankrig. 
Maskinerne blev solgt og medarbejderne sagt op. 
I dag står det lysende klart, at det var en fejl. Danmark bør hurtigst muligt genopbygge en kapacitet for at trykke egne sedler og præge mønter, da det er af afgørende betydning for den nationale sammenhængskraft og landets selvstændighed, ligesom behovet for flere kontanter og sedler forventes at være stigende i en fremtid, hvor alternativerne, digitale penge, beviseligt er usikre og udsat for omfattende, international kriminalitet. Og så er kunsten at trykke, designe og tegne penge et fag, der indeholder stor skønhed, meget håndværk og giver de, der arbejder med det stor personlig tilfredsstillelse. 
I forhold til behovet for en hurtig analogisering, burde det ikke være nødvendigt at nævne hvad der står på spil, men et par eksempler kan sætte opgavens vigtighed i perspektiv: 
En af Danske Banks afdelinger har hvidvasket kriminelle penge for (op til) 53 milliarder kr. Det hele er foregået digitalt, og er kun opdaget ved en tilfældighed.
Det er yderst usandsynligt, at nogen vil blive straffet i sagen.
SKAT lod sig bedrage for 12,7 mia – digitalt – af en mand, der nu sidder i Dubai og godter sig på andet år. Ingen sigtelser er rejst.
Danmark har som lille og sårbar økonomi ikke råd til de massive tab, digitale pengeoverførseler påfører landet. 
Vi vil derfor arbejde for, at kontanter kommer til at indtage en langt mere fremtrædende rolle i fremtidens Danmark, med det mål, at landet kan være totalt analogiseret på det økonomiske område i 2025.