‘En borger var berettiget til at modtage sygedagpenge, selvom en frist ikke var overholdt, fordi overskridelsen skyldtes manglende digitale kompetencer. Sagen har principiel karakter, fordi digitalt udfordrede borgere, men som ikke lader sig fritage for digitale løsninger, ikke bør stå med ringere retssikkerhed end borgere, som er fritaget eller har gode digitale kompetencer’. Sådan skriver tænketanken Justitia om en sag fra Kolding, der netop er afgjort.

En borger havde mistet 10 dages sygedagpenge, fordi han ikke havde reageret rettidigt på en henvendelse fra kommunen i e-Boks. Borgeren beskrives som ”digitalt udfordret i en grad, hvor han kun kunne klare digital kommunikation og selvbetjening med hjælp fra sin hustru.” Dette har sammen med en række øvrige omstændigheder, fortolkning af lovgivningen samt en helhedsvurdering ført til, at retten fandt, at der forelå sådanne særlige undskyldende forhold, at der kunne ses bort fra fristoverskridelsen.

INGEN DIGITALE KOMPETENCER
Alexander mistede 10 dages sygedagpenge, fordi han ikke rettidigt fik svaret på en besked i e-Boks, hvor han skulle udfylde et skema indenfor en frist på 8 dage. Alexander har ingen digitale kompetencer og kan ikke selv logge på e-Boks. Selvom Alexander opfylder betingelserne for at blive fritaget, hvilket han også senere blev, havde han fulgt myndighedernes anbefaling om at forsøge at være digital med hjælp fra en pårørende. Normalt har Alexanders hustru varetaget hans digitale ærinder, men hun var i den pågældende periode bortrejst for at besøge sin syge søster. Hertil kommer, at den sms-notifikation, som man modtager, når man har modtaget post i e-Boks, ikke virkede på dette tidspunkt. Da Alexanders hustru kom hjem, blev de opmærksomme på fristoverskridelsen, men skaden var allerede sket, og Alexander mistede en del af sine sygedagpenge, som bl.a. resulterede i, at han var nødsaget til at låne penge af sine børn til at dække udgifter til husleje og mad.

EN MILEPÆL
Justitias direktør Birgitte Arent Eiriksson, der har biinterveneret i sagen til fordel for borgeren, er meget tilfreds med dommen:  ”Det er ud fra en retssikkerhedsmæssig betragtning en milepæl, at digitalt udsatte borgere, som reelt opfylder betingelserne for fritagelse for digital post og digitale selvbetjeningssystemer, men som alligevel forsøger at begå sig i den digitale offentlige sektor med hjælp fra sit netværk, ikke bliver stillet ringere end borgere, som har opnået fritagelse fra start af.”

Birgitte fortsætter: ”Med dommen har vi fået styrket borgernes retsstilling, så kommuner og Ankestyrelsen nu skal lade manglende digitale færdigheder indgå som et særligt “undskyldende forhold” i vurderingen efter sygedagpengelovens § 38, stk. 7, og måske tillige i andre sagstyper, hvor manglende digitale færdigheder kan indgå i en samlet vurdering af om borgeren kan sanktioneres for manglende anvendelse af digitale løsninger. Det er et vigtigt skridt til at skabe sikre en mere lige retssikkerhed på tværs af digitale kompetencer”

STYRELSENS BEMÆRKNINGER: At være ‘digitalt udsat’ ikke er en sygdom og ikke et handicap, men at være et helt almindeligt velfungerende menneske. Det er glædeligt at retten i Kolding finder, at borgeren ikke skal straffes for det. Det er positivt for de godt 25 procent af befolkningen som foretrækker at være analoge og ikke kan finde ud af at være digitale. 

Vi gør også opmærksom på, at det haster med at få indført analoge rettigheder så samfundet ikke spilder tid og penge på retssager af denne art, og så borgernes helt rimelige retsstilling som frivilligt analog eller digital eller noget midt imellem står klart. Det må samtidig kræves, at Digitaliseringsministeren anerkender, at der findes analoge borgere og at de skal have lov at leve som sådanne, og tager afstand fra sin egen bemærkning om tvungen digital fra Kristelig Dagblad 22.3.23:.

“Jeg mener grundlæggende, at hvis man kan begå sig digitalt, så skal man begå sig digitalt. Det giver ingen mening at opretholde et analogt samfund, for alt omkring os bliver mere digitalt”.

DET giver ikke meget mening.