Den gang Knud Romer stødte sammen med Analogiseringsstyrelsen

Billedet forestiller gamle og sure 3.bølge digitaliseringskritikere, som ønsker sig tilbage til tiden med selvangivelser på papir. Nånej, undskyld. Den forestiller 4 valgmænd fra romerriget. Det var sådan det passede ind.

Billedet forestiller fire gamle og sure 3.bølge digitaliseringskritikere, som ønsker sig tilbage til tiden med selvangivelser på papir. Nej hov… vent! Jeg får lige at vide at det forestiller 4 valgmænd fra romerriget. Det var sådan det passede ind. Undskyld forvirringen.

For nyligt var Analogiseringsstyrelsen gæster i Romerriget på Radio 24-Syv

Det blev til et møde med Knud Romers traditionelle 3. bølge digitaliseringskritik (som mange af tidens tænkere, praktikere og debattører praktiserer) – en kritik der ønsker sig tilbage til gamle dage og generelt afskyr alt, blot fordi det er digitalt. Dette forældede mindset stødte for nylig sammen med Analogiseringsstyrelsens nuancerede 4.bølge digitaliseringskritik, som elsker computeren men blot mener at den med fordel kan erstattes af moderne analoge alternativer i mange situationer.