Analogiseringsmessen 2019

Er desværre stadig på tegnebrættet og ren fantasi, men der spekuleres hårdt over hvordan man kunne finde en første og en sidste finansiering, uden alt for stor en arbejdsindsats. Hvis midlerne falder, vil analogiseringsstyrelsen selvfølgelig tilbyde sig som bannerfører for koordinering, logistik og at bringe de relevante parter sammen, så dette (ubevidst) efterspurgte event kan gøres til virkelighed. Det ligger dog allerede klart at:

  • Der sigtes efter en international brudflade, og derfor ville det være nærliggende at gå i forhandling med Kongresshaus.de i Baden-Baden som mulig venue. Det ligger centralt i Europa, og kan tage i mod mange tusinde deltagere. Alternativt, hvis man går efter et mere minimalistisk koncept: treehotel i Sverige.
  • En shortlist over ønskede keynote-speakere kunne være: Evgeny Morozov, James Bridle, Kara Swisher, Jaron Lanier, Natasha Schüll
  • Programmet skulle køre over en tre-fire spor: “Ubiquitous Analogisation (UA): dystopia or utopia?” | “Offlining in theory and practice” | “Digital repurposing” | “TransAnalogism – is all technology in reality human?”
  • På messen inviteres praktikere, designere og ingeniører, der præsenterer analogiske løsninger og prototyper
  • Halvvejs i konferencen arrangeres en lang fælles gåtur med guidet svampeplukning – konsumeres over bål med underholdning fra det finske råbekor.

Dette er nogle af de planer og tanker der rumsterer – og skal blot forstås som inspirationskatalog i den videre proces.