I want a computing that

Nogle gange bliver vi spurgt om vi er imod digitalisering. Svaret er at vi er imod dårlig digitalisering, og tilhængere af god analogisering. Hvad digitaliseringen angår, siger Christopher Becker det måske bedst her?

“Like many, I want a computing that supports me in living my life, connecting with others, and staying alive and well without sacrificing the planet or my bodily autonomy for it. Like many, I want a computing that works for all, not just for me, and is driven not by excessive growth imperatives and extractivist logics but by the goals of helping all human and nonhuman nature to flourish.”

– fra Insolvent

Overforbrug af computere koblet til erektil dysfunktion

Avisen The Independent refererer et videnskabeligt studie der viser at

…for hver ekstra 1,2 time, mænd brugte på at bruge en computer, steg risikoen for at opleve erektil dysfunktion med 3,57 gange […] langvarig brug af computer i fritiden viste sig at være forbundet med lavere niveauer af follikelstimulerende hormon hos mænd, som stimulerer produktionen af sædceller.

Pas nu på derude!

 

Billede af en regnorm

 

Kunstig intelligens ødelægger intelligensen

“Mens transhumanisterne lover os intelligente og tænkende maskiner med en samvittighed, er det digitale miljø – baseret på dataopsamling og algoritmer – i gang med at ødelægge menneskers psykiske ressourcer: især deres opmærksomhed og deres hukommelse, som er fundamentet for intelligens, tænkning og samvittighed.”

Vores oversættelse fra en artikel af Anne Alombert

Work in progress: plakat om gaslighting

“Gaslighting: her er faresignalerne”

Bjarkes åbne brev til Christoffer Heide Høyer og Svend Brinkmann

Kære Christoffer Heide Høyer og Svend Brinkmann

Jeg hedder Bjarke, og jeg er 33 år. Jeg er en glad og ivrig bruger af vores allesammens DR-lyd og lytter meget til jeres program og har gjort det i mange år. i 2016 arbejdede jeg som skolelærer, og på grund af det jeg senere fandt ud af var stress, udskiftede jeg min smartphone med en såkaldt dumbphone, som ikke har internet, kun adgang til en mobilmast.

Lige siden har jeg hørt alle mine podcasts og min musik på en mp3-afspiller. Indtil for nyligt hørte jeg også Brinkmanns briks, som jeg downloadede som mp3-format inde i på Podbean. Som jeg dog kan fornemme, er i på “Briksen” og andre programmer på DR, stoppet med at lægge jeres programmer ud som mp3-filer. Dette betyder, at jeg ikke kan tage Brinkmanns briks i ørene, når jeg er i min have, eller går en tur, eller støvsuger osv. Hvordan skulle jeg kunne det, når jeg ikke har apps. Dette er efter min mening et brud på DR’s løfte om public service, fordi mediehuset udelukker visse grupper af danskere fra fri og lige adgang til DR’s indhold.

Dette vil jeg selvfølgelig ikke beskylde jer for, Christoffer og Svend. I har garanteret fået et lodret påbud oppe fra direktionsgangen, eller hvor det nu foregår. Jeg vil i stedet anklage jer (specielt Svend) for noget værre…

Svend, du har, som man ikke har kunnet undgå at høre, givet lyd til de bagstræberiske i flere år. Du har blandt andet haft trosbrødrene og pionererne fra analogistyrelsen på besøg. Du har talt om i mange år at stå fast, om ikke at hoppe på en trend og på en bølge, bare fordi alle andre gør det. Du har snakket om at cykle i lidt tyndere tøj en efterårsdag bare for at mærke lidt kulde og lidt modgang, fordi det måske gør os lidt mere tilstede og modstandsdygtige. Du har talt om at lære af og leve lidt i fortiden og om pindsvinets hule…. Men… Svend Brinkmann… Der er jo nogle RIGTIGE PINDSVIN HERUDE, langt væk fra det radiostudie, hvor Christoffer og dig sidder.

Som du nok har set har flere danske unge efter de har gået på efterskole leget med tanken om at udskifte DERES smartphone med en dumbphone. Måske bare i en måned. Eller i et år. Måske for altid. Måske fordi de føler, at de er mere tilstede i den virkelige verden, når hele verden og alt og alle og i en retoucheret, filteret udgave IKKE er i deres lomme hele tiden lige nu. Derudover er højdepunktet af menneskets teknologiske formåen opfindelsen af en Nokia 3310, det ved alle! Der er en bevægelse i gang blandt de unge og andre aldre, hvor vi tænker over, hvad er egentlig den mest hensigtsmæssige teknologi for mit hverdagsliv. Hvilke værdier og signaler udsender jeg med de forbrugsvaner jeg har? Jeg tror at den bevægelse henimod, at flere køber genbrugstøj, at flere tænker over at slette deres “social-media-apps”, at flere skralder, det er altsammen en del af et større ønske og en søgen om et bæredygtigt liv, som lærer af fortidens lektier og “best-practices”. Et bæredygtigt liv, ikke kun for en selv og ens psyke, men for ens omverden. Vi er flere og flere, der gerne vil være pindsvin istedet for løver. Vi er flere og flere bagstræbere, der står i digitaliseringens og vækstens femtekolonne. Vi er flere der ønsker at være her nu og ikke få alt lige nu … Og så går DR ud og lukker vores adgang til den public service vi også har del i…

Kom nu, Svend og Christoffer… I vil gerne… Vær nu de pindsvin i gerne vil være… hjælp os der gerne vil have det mere analoge alternativ og læg jeres program op som MP3-format igen inde på podbean.
Gør det for public service. Gør det for Marcus Aurelius og de andre stoikere…

Kærlig hilsen Bjarke Brunsgaard Jakobsen, analogist, forbrugskonservativ og stædig-per.

P.S. – Mange tak for et godt og underholdende program.
P.P.S. – Vedhæftede billede er taget med et digitalkamera af ældre dato.

LÆS ANALOGE BØGER ELLER DU BLIVER DUM

Hjerneforskeren Michel Desmurget  advarede i 2019 mod børns stigende forbrug af computere, iPhones og iPads i WeeekendAvisen: »Lavere intelligens, ringere sprogkundskaber, begrænset ordforråd, koncentrationsbesvær, dårligere impulskontrol, mindre empati, søvnforstyrrelser og overvægt«, sagde han dengang, og det medførte en kaskade af modkronikker hvor han blev beskyldt for alarmisme.

Techbegejstring
Nu er han igen aktuel med en ny bog, en bog, hvor han taler bogens sag som indgangen til at udvikle sin intelligens mens han samtidig er rasende bekymret over tidens manglende fokus på bogens nødvendighed:
»Prøv nu at høre her: I 25 år har vi hørt på sukret tale om teknologiens fremtidsløfter. Og nu sidder vi med regningen: en hel generation tabt på gulvet, fordi virkeligheden viste sig ikke at stemme overens med den dumnaive techbegejstring«, siger Michel Desmurget til Aske Munch fra Weekendavisen i en ny artikel, ‘Vores skrumpende intelligens”.

Sprog skaber tanker
Og jo, generationer er tabt på gulvet: »Problemet er enkelt: Enten får barnet opbygget en verbal intelligens, som kan vokse, eller også forbliver dets modersmål på samme niveau som et fremmedsprog, som man aldrig rigtig kommer i dybden med. Det ender som pidgin-engelsk. Hvis det er et ringe sprog, barnet har til at beskrive virkeligheden og sine tanker med, vil det – ikke overraskende – også være afgørende for tankeevnens beskaffenhed«, siger altså Michel Desmurget.

ePirl
I Frankrig er læsefærdighederne raslet ned. Der er 50 procent svage læsere blandt de franske skolebørn – herunder 19 procent ekstremt dårlige og direkte funktionelle analfabeter. Ud af de resterende, kan kun 25 procent regnes for velfungerende læsere og kun 9 procent er såkaldt ‘avancerede læsere’.
Herhjemme går det heller ikke for godt, og det har vi faktisk vidst siden 2019, hvor den såkaldte ePirls undersøgelse konkluderede at antallet af elever, der læser mindre end 30 minutter om dagen, når de ikke befinder sig i skolen, er steget fra 30 procent i 2011 til 60 procent i 2016.
‘Generelt er danske elever gode til at læse på en skærm, men de grundlæggende læsefærdigheder opnår de ved at læse på papir. Det siger en af konklusionerne på baggrund af undersøgelsen’, skrev dr.dk.

Her fra styrelsen hepper vi på Michel Desmurget. Og vil nu lukke computeren og få læst en bog eller to.

 

Indre by går amok i analog modetrend

“Offline Society – Chill Out” – Set på Gammel Kongevej