Der er en tendens til at forbinde ikke at bruge diverse digitale devices, tjenester, software el. løsninger som udtryk for frygt, at man er imod fremskridt eller mangler kompetencer til at deltage i den digitale æra. Nedenstående samling af artikler afdækker andre, positive og frivillige aspekter af digital ikke-brug. Nogle mennesker vælger at “detoxe”, andre vælger at lukke ned for diverse tjenester af hensyn til produktivitet, andre benytter sig af “analoge ferier” udviklet af turismebranchen. Artiklerne har det tilfælles at de afdækker positive årsager til at folk vælger det digitale fra i nogle sammenhænge: at ville koncentrere sig, at ville fremstå autentisk, at være nærværende, ønsket om at lade batterierne op osv. Nogle artikler problematiserer også den måde folk bruger begrebet det analoge på – andre peger på at det er de priviligeredes mulighed, og endelig problematiseres begrebet “digital disconnection” i et samfund hvor vi alle er afhængige af digital infrastruktur på den ene, eller den anden måde.
Kurateres løbende…
Lomborg S, Ytre-Arne B. Advancing digital disconnection research: Introduction to the special issue. Convergence. 2021;27(6):1529-1535. doi:10.1177/13548565211057518
Et forsøg på at skabe et overblik over “disconnection”-forskningen.
______________________________________________________________________
Moe, H., & Madsen, O. J. (2021). Understanding digital disconnection beyond media studies. Convergence: The International Journal of Research into New Media Technologies, 0(0), 135485652110489 https://doi.org/10.1177/13548565211048969
Digital ikke-brug set igennem fem kategorier: Helbred, koncentration, eksistentialisme, frihed og bæredygtighed.
______________________________________________________________________
Kaun A. Ways of seeing digital disconnection: A negative sociology of digital culture. Convergence. 2021;27(6):1571-1583. doi:10.1177/13548565211045535
Analyse af tre cases på baggrund af en teori om “negativ sociologi”.
______________________________________________________________________
Miyake, A. K. E. (2019). The Paradox and Continuum of Digital Disengagement : Denaturalising Digital Sociality and Technological Connection. Media, Culture and Society, 41(6), 901–913. (Miyake, 2019) https://journals.sagepub.com/doi/abs/10.1177/0163443719853732
Om “disconnection” fortolket igennem kapitalismekritiske teorier.
______________________________________________________________________
Thorén, C., Edenius, M., Lundström, J. E., & Kitzmann, A. (2017). The hipster’s dilemma: What is analogue or digital in the post-digital society? Convergence, 25(2), 324–339. https://doi.org/10.1177/1354856517713139
En artikel om de flydende grænser mellem det analoge og det digitale. Analyser af tre teknologiske artefakter: en vinylplade-tjeneste, lightphonen og firmaet Arturia der laver elektroniske instrumenter der har en analog klang.
______________________________________________________________________
Breines, M. R., Madge, C., & Dalu, M. T. B. (2020). Social media among African students: Recentring typologies of non-use. Digital Geography and Society, 1, 100006. https://doi.org/https://doi.org/10.1016/j.diggeo.2020.100006
Artikel om årsager til ikke-brug blandt syd-afrikanske studerende. Der opereres med fire kategorier: 1) manglende adgang til digitale tjenester 2) adgang der er besværliggjort af sikkerhedsproblematikker 3) frivillig ikke-brug begrundet i oplevelse af internettet som distraherende 4) ikke-brug som konsekvens af online diskrimination.
______________________________________________________________________
Hesselberth P. Discourses on disconnectivity and the right to disconnect. New Media & Society. 2018;20(5):1994-2010. doi:10.1177/1461444817711449
Om hvordan retten til at trække stikket diskuteres i akademiske diskurser om ikke-brug, mediemodstand og mediedisruption.
______________________________________________________________________
Syvertsen, T., & Enli, G. (2019). Digital detox: Media resistance and the promise of authenticity. Convergence, 26(5–6), 1269–1283. https://doi.org/10.1177/1354856519847325
Artikel om ikke-brug som udtryk for trang til autenticitet i en stresset og fremmedgørende verden. Gennemgang af tekster der taler om fordelene ved digital detox.
______________________________________________________________________
Casemajor, N., Couture, S., Delfin, M., Goerzen, M., & Delfanti, A. (2015). Non-participation in digital media: toward a framework of mediated political action. Media, Culture & Society, 37(6), 850–866. https://doi.org/10.1177/0163443715584098
Endnu et forsøg på at skabe en klassificering af forskellige former for ikke-brug, herunder ikke-brug som aktiv modstand mod at blive overvåget.
______________________________________________________________________
Park, K. (2020). Factors Related to the Behavior of People Who Have Never Used the Internet for Voluntary Reasons: Cross-Sectional Survey Study. Journal of Medical Internet Research, 22(11), e20453–e20453. https://doi.org/10.2196/20453
En artikel der fortolker data fra survey af Sydkoreanere der friviliigt aldrig har brugt internettet selvom de har haft mulighed for det.
______________________________________________________________________
Fernández-Ardèvol, M., Sawchuk, K., & Grenier, L. (2017). Maintaining Connections: Octo- and Nonagenarians on Digital ‘Use and Non-use.’ Nordicom Review, 38, 39–51. https://doi.org/10.1515/nor-2017-0396
En artikel om 80-årige og 90-åriges ikke-brug af digitale medier, fortalt igennem en række tekno-biografier. Ikke-brug beskrives som nuanceret og kompleks, ikke som udtryk for ren passivitet eller 100% manglende interesse.
______________________________________________________________________
Natale, S., & Treré, E. (2020). Vinyl won’t save us: reframing disconnection as engagement. Media, Culture and Society, 42(4), 626–633. https://doi.org/10.1177/0163443720914027 (Natale & Treré, 2020)
Om kapitalismens appropriering af ikke-brugs tendenser.
______________________________________________________________________
Sutton, T. (2017). Disconnect to reconnect: The food/technology metaphor in digital detoxing. First Monday, 22(6), 1–22. https://doi.org/10.5210/fm.v22i6.7561
Om lighederne mellem digital ikke-brug og mad-metaforer.
______________________________________________________________________
Roundy, P. (2021). Technology rewind: The emergence of the analog entrepreneurial ecosystem. Journal of General Management, 47. https://doi.org/10.1177/03063070211023448
Artikel om det analoge, entreprenante økosystem i turisme.
______________________________________________________________________
Om hvordan globale forestillinger om afkobling clasher med folks ret til at deltage i det digitale liv
Treré E, Natale S, Keightley E, Punathambekar A. The limits and boundaries of digital disconnection. Media, Culture & Society. 2020;42(4):605-609. doi:10.1177/0163443720922054
______________________________________________________________________
Vanden Abeele, M. M. P., Halfmann, A., & Lee, E. W. (2022). Drug, Demon, or Donut? Theorizing the Relationship Between Social Media Use, Digital well-being and Digital Disconnection. Current Opinion in Psychology. https://doi.org/10.1016/j.copsyc.2021.12.007
Overforbrug af mobiltelefoner og sociale medier, fortolket igennem tre metaforer, med anvisninger til forskellige terapeutiske interventioner.
______________________________________________________________________
Hartmann, M. (2021). “Install Freedom Now!” Choosing Not to Communicate with Digital Media at Work and Home. Javnost – The Public, 1–16. https://doi.org/10.1080/13183222.2021.1889831
Artikel om forskellige årsager til at fravælge digitale løsninger, bl.a. i corporate og arbejdsmæssige sammenhænge.
