“Den her opdatering bliver ikke populær. Men jeg er nødt til at skrive den. For som kulturminister kan jeg ikke længere holde ud at høre om børns skærmforbrug, uden vi samtidig forholder os til os voksnes skærmforbrug. For de to ting hænger uløseligt sammen. Det er en del af det samme problem. Det rækker langt udover PISA-resultater, skærmregler, skolepolitik og opdragelse.

For det, vi ser i de her år, er et KULTURproblem. Vi kæmper en kulturkrig. Måske når vi ikke engang at forstå, at krigen er i gang, før vi har tabt.

Vi har helt ukritisk ladet amerikanske og kinesiske teknologivirksomheder stjæle vores opmærksomhed. Vi har accepteret, at vores evne til at koncentrere os og være nærværende er blevet flået i stykker. Det er selvfølgelig mest kritisk for børn, der er lige dér i livet, hvor hele fundamentet skal lægges. Men i virkeligheden er vi stort set alle sammen blevet små junkier, der længes efter det næste dopaminkick: En video, en update, en notifikation, et like.

Engang længtes man efter at holde fri fra hverdagens forstyrrelser. Drømmen var at fordybe sig i en bog, en samtale, et håndarbejde, en rejse, en gåtur. Nærvær med familie eller venner var fritidens naturlige fokuspunkt.”

Linked-in opslag ved Kulturminister Zenia Stamp, der også adresserer den ANALOGE OMSTILLING: https://www.linkedin.com/feed/?highlightedUpdateUrn=urn%3Ali%3Aactivity%3A7504519705752170496&highlightedUpdateType=REACTIONS_BY_YOUR_NETWORK&origin=INAPP&highlightedUpdateTrackingId=ils%2B0dGVTquVhgtyOvfx%2FA%3D%3D&showCommentBox=true

Og hun fortsætter:

“Og nu kommer kunstig intelligens så og fuldender rejsen. For nu behøver vi ikke engang fordybe os for at skrive en opgave eller lave en festsang. Vi kan lige holde fokus til at skrive et par stikord ind i chatGPT, og så kan den gøre alt det bøvlede arbejde for os. På den måde er cirklen fuldendt.

Rastløsheden gør os til zombier og stjæler det mest dyrebare, vi har: Tid. Nærvær. Fællesskab. Fokus. Kultur. Og det er vores børn, der betaler prisen. Vi mister vores børn, det sker lige nu. Hvis det ikke er et wake up call, så ved jeg ikke, hvordan et wake up call skal se ud.

Så hvordan forhindrer vi, at sociale medier og kunstig intelligens æder vores opmærksomhed, så vi bliver fraværende forældre. Dårlige venner. Udannede demokrater. Hvordan gør vi? Det er vor tids store diskussion. Det er det, vi skal tale om, før det er for sent.”