Indlæg

REWIND: Walkmanden og kassettebåndet tilbage?

Det franske firma REWIND har, efter eget udsagn, genopfundet kassettebåndoptageren i form af en walkman i friske farver til omkring 1200 kr. Man kan også købe bånd hos dem og et par trådløse hovedtelefoner.
‘Cassette Player’s design er direkte inspireret af Sonys første Walkman-kassetteafspiller, den originale TPS-L2 fra 1979. Men hvor Sony brugte plastik, bruger REWIND aluminium af høj kvalitet.
Og så kan den ting, de gamle Walkmen IKKE kunne. For det første kan den selv OPTAGE via kabel, f.eks fra Spotify eller noget af alt det andet uhåndgribelige streaming og dermed pludselig gøre det til dit eget i form af magnetiske signaler på dit bånd, eller selvfølgelig fra dit stereoanlæg og din pladespiller – så kan du nemlig lave dine egne bånd og det er jo vigtigt, da man ellers kunne risikere at skulle have en ekstra maskine bare til det. For det andet har den genopladelige lithium-ion batterier ligesom en smartphone. Og for det tredie har den indbygget bluetooth, så du kan bruge trådløse hovedtelefoner.
Med mindre, selvfølgelig, du er så analogt anlagt, at du foretrækker en ledning.
Læs en test her: https://www.lydogbillede.dk/test/hi-fi/we-are-rewind-cassette-player/

Læs mere og køb her: https://www.wearerewind.com/