Indlæg

Bekymrende: 43 procent tror stadig digitalisering gavner borgerne

Ny befolkningsundersøgelse viser voksende mistro til offentlige digitale løsninger og svigtende tillid til statens forvaltning af borgernes data. Danskerne har mistet tilliden til den digitale velfærdsstat. Kun 42 procent oplever i dag, at digitaliseringen gavner borgerne – et fald på 16 procentpoint siden 2023. Samtidig stoler kun halvdelen af befolkningen på, at staten passer ordentligt på deres data. Det viser en ny befolkningsundersøgelse, som Tænketanken Mandag Morgen og Institut for Menneskerettigheder står bag. ”Vi er gået fra digital begejstring til digital mistro. I stedet for at opleve teknologien som en hjælpende hånd, begynder flere at se den som en mur mellem mennesket og myndigheden. Digitaliseringens sociale kontrakt er under pres,” siger Lisbeth Knudsen, strategidirektør i Tænketanken Mandag Morgen og outreach-leder ved ADD-projektet.’

Her hos analogiseringsstyrelsen behøver vi ikke nogen undersøgelse for at konstatere, at det digitale ikke gavner borgerne, det har været indlysende i mange år, men er blevet tiet ihjel af privilegieblinde politikere og meningsdannere, der er afhængige af deres næste iPhone-fix og har parkeret deres intellekt i et datacenter med en Kunstig Intelligens som eneste ven. Vores største bekymring er, at vi nu er ved at skabe et A- og et D-hold.

A-holdet er de Analoge borgere, der godt ved at det aldrig definerede begreb ‘digitalisering’ ikke er magisk eller nødvendigt og at ‘potentialer’ betyder, at noget nok ikke kommer til at virke. Overfor denne vågne gruppe står så D-holdet. D-holdet er de Digitalister, der holder fast i den aldrig nedskrevne og helt meningsløse ‘digitaliseringens sociale kontrakt’, en luftig undskyldning for at lave hele landet om til en defekt computer med skamløs automatisering og dehumanisering af det, der engang var fælles, en ‘kontrakt’ der aldrig har været forhandlet på plads med borgerne, der heldigvis reagerer med sund naturlig mistro og skepsis.

Men vi kan gøre det bedre!
Vi arbejder utrætteligt videre for at få D-holdet med.
Ingen må efterlades på potentialernes perron.
Fremtiden er analog!

 

 

 

LÆS ANALOGE BØGER ELLER DU BLIVER DUM

Hjerneforskeren Michel Desmurget  advarede i 2019 mod børns stigende forbrug af computere, iPhones og iPads i WeeekendAvisen: »Lavere intelligens, ringere sprogkundskaber, begrænset ordforråd, koncentrationsbesvær, dårligere impulskontrol, mindre empati, søvnforstyrrelser og overvægt«, sagde han dengang, og det medførte en kaskade af modkronikker hvor han blev beskyldt for alarmisme.

Techbegejstring
Nu er han igen aktuel med en ny bog, en bog, hvor han taler bogens sag som indgangen til at udvikle sin intelligens mens han samtidig er rasende bekymret over tidens manglende fokus på bogens nødvendighed:
»Prøv nu at høre her: I 25 år har vi hørt på sukret tale om teknologiens fremtidsløfter. Og nu sidder vi med regningen: en hel generation tabt på gulvet, fordi virkeligheden viste sig ikke at stemme overens med den dumnaive techbegejstring«, siger Michel Desmurget til Aske Munch fra Weekendavisen i en ny artikel, ‘Vores skrumpende intelligens”.

Sprog skaber tanker
Og jo, generationer er tabt på gulvet: »Problemet er enkelt: Enten får barnet opbygget en verbal intelligens, som kan vokse, eller også forbliver dets modersmål på samme niveau som et fremmedsprog, som man aldrig rigtig kommer i dybden med. Det ender som pidgin-engelsk. Hvis det er et ringe sprog, barnet har til at beskrive virkeligheden og sine tanker med, vil det – ikke overraskende – også være afgørende for tankeevnens beskaffenhed«, siger altså Michel Desmurget.

ePirl
I Frankrig er læsefærdighederne raslet ned. Der er 50 procent svage læsere blandt de franske skolebørn – herunder 19 procent ekstremt dårlige og direkte funktionelle analfabeter. Ud af de resterende, kan kun 25 procent regnes for velfungerende læsere og kun 9 procent er såkaldt ‘avancerede læsere’.
Herhjemme går det heller ikke for godt, og det har vi faktisk vidst siden 2019, hvor den såkaldte ePirls undersøgelse konkluderede at antallet af elever, der læser mindre end 30 minutter om dagen, når de ikke befinder sig i skolen, er steget fra 30 procent i 2011 til 60 procent i 2016.
‘Generelt er danske elever gode til at læse på en skærm, men de grundlæggende læsefærdigheder opnår de ved at læse på papir. Det siger en af konklusionerne på baggrund af undersøgelsen’, skrev dr.dk.

Her fra styrelsen hepper vi på Michel Desmurget. Og vil nu lukke computeren og få læst en bog eller to.

 

Billed-leg med Algoritmer


Der kommer mere og mere software med sensorer i det offentlige rum, heriblandt en del, der er lavet til at detektere og genkende personer – noget, der har udfordret os mennesker til at være kreative og finde nye måder at snyde og lege med den software på.
Nu kan du printe et billede og hænge det om halsen, det får algoritmen YOLO2 til at tro du er et testmønster, et af de billeder, den er trænet på, og ikke en person. Billedet tager så at sige YOLO2 tilbage til barndommen, hvor den falder lykkeligt til ro, mens personen, den kigger på, kan glæde sig over farverne, mens hun eller han går ubemærket rundt. Det er som sagt kun een af de algoritmer, der holder øje med os, der bliver fuppet her, stort set al anden software til genkendelse af mennesker lader sig ikke umiddelbart narre, endnu.

Her hos Analogiseringsstyrelsen hepper vi på fremskridtet og håber på flere sjove og farvestrålende billeder, vi kan gemme os bag!

LÆS MERE hos The Verge:
https://www.theverge.com/2019/4/23/18512472/fool-ai-surveillance-adversarial-example-yolov2-person-detection