Det Uhyrlige Bogmenneske
Bøger er kun Surrogat for Liv, paastaar Folk undertiden, i en let vredladen Tone, som lader formode at Litteraturen efter deres Mening har anmasset sig en Stilling der slet ikke tilkommer den og bør sættes energisk på Plads. Som Svar på denne Paastand vil et Bogmenneske maaske føle sig fristet til at hævde at Livet tværtimod er en yderst maadelig Erstatning for Bøgerne, og at Samvær med andre Mennesker kun maa betragtes som en Art aandelig Fastekur, der vel kan være gavnlig men ikke bør udstrækkes for længe, hvis den ikke skal faa pinlige Følger for hans Velbefindende. Maaske vil han henvise til personlige Erfaringer og fortælle, hvordan han undertiden efter et Par Timers Selskabelighed maa styrte hjem til sine Bøger – næsten som en Skabsdranker til Flasken – for at udfylde det sugende Tomrum, der er opstaaet i hans Bevidsthed.


