Analog udsolgt: Revox spolebåndoptager i Yello udgave til 13500 euro
Revox B77 MKll er en legendarisk, analog båndoptager fra 1980erne, som firmaet bag for nylig valgte at lave en række specialudgaver af, nærmere betegnet 10 stk, til den hampre pris af 101.000 danske kroner. Maskinerne er opgraderede og kælet for og med logoer fra det banebrydende orkester YELLO, der selv brugte maskinerne til at mikse nogen af deres første store hits.
Men ak. De er allerede udsolgt!
Og hvis du så troede du ihvertfald kunne købe en specialudgave af et bånd til maskinen med musikken fra YELLOs ‘Stella’, så er det også for sent – de er også udsolgt nu efter en horde købere har betalt 1350 euro, godt 11.000 kr for hvert af dem.
Tilgengæld kan du stadig købe en original Revox B77 MKll til den rørende lave pris af 9.000 euro aka godt 67.000 kr.
Du kunne også nøjes med en genopfundet walkman fra Frankrig. Den er også analog.
Og den kan du læse om her.