I sit essay, The Fallancy of Techno-Optimism, tager Nicholas Phillips fra ‘Quillette’ et livtag med et problem, der også har naget analogiseringsstyrelsen, nemlig at kritik af ny teknologi meget nemt kommer til at ligne pessimisme og at pessimisme ikke bare er en dårlig, ‘nedtursagtig’ følelse, den kan også bruges til understøtte det modsatte, optimismen, i det her tilfælde den hylende, Elon-Musk-glade, eksponentielt baserede liberale techoptimisme, hvis essens er, at ingen kan stå i vejen for sandt skabende iværksætteri, og at kritikerne af fremskridtet er nogen, der prøver at få vand til at løbe opad, og altid ender med at tage fejl.

Techoptimister elsker histoirer om førstebølgemaskinstormere, Luditterne, der ødelagde vævene, udelukkende fordi de truede dem på deres brød, men som Nicholas Phillips gør opmærksom på, så var det nok mere ændringen af deres liv, de forsøgte at beskytte.

En af konsekvenserne af den industrialisering, luditterne gjorde oprør mod, var som bekendt de fossile brændstoffers revolution, et fremskridt, der i dag må siges at have vist sig at have en række bagsider som ingen forudså dengang.

Og så er der internettet. Blev det hvad vi regnede med? Nicholas Phillips er i tvivl:

“Another massively successful innovation undergoing a re-evaluation of its own is the internet itself. Optimists promised emancipation: knowledge would be democratized and civil discourse would flourish. Now, we understand that the internet is also a highly effective system of control. Incentives to commodify personal information have resulted in more and more of our daily lives becoming subject to data collection, transforming our economy into a surveillance ecosystem. This renders our conduct “visible” to states, which can punish us for it—as China is doing now through its dystopian “social credit” system. The whole thing could turn out to be a terrible mistake—we don’t know, because we’ve never had to solve this problem before. The fact that we previously solved the problem of the telegraph is irrelevant. One could probably fill a podcast—call it the “Optimists’ Archive”—with inappropriately rosy predictions about the wonders of new technology.”

Nicholas Phillips maner til en vekselvirkning, en udveksling mellem pessimisme og optimisme.

Det er et standpunkt, vi hylder i Analogiseringsstyrelsen, hvor vi fortsat vil forsøge at favne begge dele: Vi må således ikke lade begejstringen over det analoge stå i vejen for, at at der kan vise sig andre muligheder og vi er fuldkomment bevidste om, at analogiseringen ikke er eksponentiel voksende og vi bør bruge al vores energi på at sikre, at den indføres nænsomt og i respekt for det eneste, det handler om, mennesket.

Læs Nicholas Phillips essay her: The Fallacy of Techno Optimism