Indlæg

Dumme huse sælger bedre

SMART HOMES, huse fuldt med sensorer og robotstøvsugere og fladskærme der styrer alt fra varme, lys, køleskabsindkøb og badevandstemperaturer, er ikke længere noget vi længes efter, hvis man skal tro ejendomsmæglere rundt om i verden.

Et varmt bad
‘Vi har klienter, der helst vil have almindelig, gammeldags teknologi, der giver simple glæder. Som at tage et langt bad, tænde op i pejsen og den slags – helst uden teknologi. Folk har travlt og hjemmet er tit et sted, hvor vi gerne vil være fri for den teknologi, der dominerer vores liv andre steder, siger India Alexander, leder af  The Modern House til Financial Times.

JOMO
Det hele er en del af en ny og voksende trend, JOMO, Joy Of Missing Out, skabt af blandt andet tech-eliten fra San Fransisco, der ikke selv kan holde ud at bruge de produkter, de designer.
‘Et hus uden SMARTe teknologier, er konkrete udtryk for JOMO. I stedet handler det om gennemtænkt brug af materialer, rum og lys, der laver et rart sted at være’, siger Alexander.

S.M.A.R.T
Her hos styrelsen minder vi om, at SMART som bekendt står for Surveallance Marketed As Revolutionary Tech, Overvågning Solgt som Revolutionær ny teknologi, da alle de mange sensorer, robotstøvsugere og smarte termostater sender data tilbage til de firmaer, der har solgt os dem.
Derfor: Gør dit hus dummere. Det kan betale sig. Og det er nemmere at bo i.
‘Vi har SMARTE ting i vores eget hus, men det er mere som en del af jobbet end fordi vi har lyst’, siger Leonie Tanczer, lektor i sikkerhed og ny teknologi ved University College London.
‘Og der er mange mennesker, inklusive min egen mand, der ville foretrække at leve uden. Man sælger de her ting som noget der altid virker, men når de går i stykker så er det langt mere kompliceret at fikse end et traditionelt, fysisk system’, fortsætter hun.

Læs mere her: https://propertylistings.ft.com/propertynews/united-states/7280-why-dumbing-down-your-house-could-be-a-smart-move.html

Smart hus Hacket – klik på billede:

Se også denne video om et SMARTHUS med genkendelsesproblemer – klik på billedet: