3-dages workshop: Er hverdagen digital eller analog?
Er hverdagen analog, som vi stædigt fastholder – eller er den i virkeligheden digital, som visse andre påstår?
Nu udbyder Analogiseringsstyrelsen en 3-dages workshop hvor deltagerne får mulighed for – én gang for alle – at få afgjort om hverdagen grundlæggende er digital eller analog.
Workshoppen vil besvare spørgsmålet gennem en grundig og systematisk gennemgang af hverdagen, som vi kender den.
Program:
DAG 1
- 10:00 – 11:00: Velkomst og kaffe
- 11:00 – 11:30: Deltagerne nævner alle de digitale fænomener og genstande fra hverdagen, de kender
- 11:30 – 12:30: Frokost
- 12:30 – og resten af de 3 dage: Deltagerne nævner alle de analoge fænomener og genstande fra hverdagen, de kender.
Da svaret på workshoppens spørgsmål ved afslutningen vil fremstå komplet evident, vil afrundingen bestå i at deltagerne graver have.
Tilmelding foregår pr. brev
Vel mødt
Foto: Peter Adelhejd Pedersen