Hvis du allerede er træt at af læse på denne hjemmeside, så er der råd for det: Vi har nemlig analogiseret det meste og sat det på tryk og ind i vores bog, ‘ANALOGISERINGSSTYRELSEN – fordi verden er analog og mennesket er smukt‘ som udkom i november 2022 på forlaget Jensen & Dahlgaard.

  • Bibliotekernes vurdering: “En knivskarp og tankevækkende kommentar til den stigende digitalisering i samfundet. Bogen er satirisk og samtidig dybt alvorlig og viser med al tydelighed, at analogisering er det kontrapunkt som digitaliseringen har brug for. Forfatteren fremfører simple opfordringer til “oprør”, som fx at hæve kontanter fremfor at bruge MobilePay. Om man føler sig digital eller analog, så er der rigeligt at tænke over i denne intelligente udgivelse.”
  • Danske Kommuner har anmeldt den og giver os fire stjernerDer er også sjovt, at forfatterne kalder sig fuldmægtige og skriver notater, strategier og refleksionspapirer i stedet for kapitler. I nogle af notaterne har de lavet en søg-erstat-øvelse i tekster fra Digitaliseringsstyrelsens hjemmeside. De har erstattet ordet digital med ordet analog, og det giver ret sjove nye tekster. I stillingsannoncer søger de for eksempel efter medarbejdere med analoge kompetencer. Barriere og regler, som ikke er tilpasset den analoge virkelighed, skal fjernes og offentlige ledere inviteres til at deltage i et analogiseringsnetværk. Det koster kun 16.000 kr. eks. moms”
  • I information skrev Steen Nepper Larsen: “Som storforbrugere af fikse teknologiske løsninger lever vi i tvangsdigitaliseringens epoke. Kontaktløse interaktioner med skærme og automater erstatter berøringer, besøg og øjenkontakt. Analogiseringsstyrelsen leverer behørig kritik i herlig bog