Pessimisme som positiv, rensende kraft?

I sit essay, The Fallancy of Techno-Optimism, tager Nicholas Phillips fra ‘Quillette’ et livtag med et problem, der også har naget analogiseringsstyrelsen, nemlig at kritik af ny teknologi meget nemt kommer til at ligne pessimisme og at pessimisme ikke bare er en dårlig, ‘nedtursagtig’ følelse, den kan også bruges til understøtte det modsatte, optimismen, i det her tilfælde den hylende, Elon-Musk-glade, eksponentielt baserede liberale techoptimisme, hvis essens er, at ingen kan stå i vejen for sandt skabende iværksætteri, og at kritikerne af fremskridtet er nogen, der prøver at få vand til at løbe opad, og altid ender med at tage fejl.

Techoptimister elsker histoirer om førstebølgemaskinstormere, Luditterne, der ødelagde vævene, udelukkende fordi de truede dem på deres brød, men som Nicholas Phillips gør opmærksom på, så var det nok mere ændringen af deres liv, de forsøgte at beskytte.

En af konsekvenserne af den industrialisering, luditterne gjorde oprør mod, var som bekendt de fossile brændstoffers revolution, et fremskridt, der i dag må siges at have vist sig at have en række bagsider som ingen forudså dengang.

Og så er der internettet. Blev det hvad vi regnede med? Nicholas Phillips er i tvivl:

“Another massively successful innovation undergoing a re-evaluation of its own is the internet itself. Optimists promised emancipation: knowledge would be democratized and civil discourse would flourish. Now, we understand that the internet is also a highly effective system of control. Incentives to commodify personal information have resulted in more and more of our daily lives becoming subject to data collection, transforming our economy into a surveillance ecosystem. This renders our conduct “visible” to states, which can punish us for it—as China is doing now through its dystopian “social credit” system. The whole thing could turn out to be a terrible mistake—we don’t know, because we’ve never had to solve this problem before. The fact that we previously solved the problem of the telegraph is irrelevant. One could probably fill a podcast—call it the “Optimists’ Archive”—with inappropriately rosy predictions about the wonders of new technology.”

Nicholas Phillips maner til en vekselvirkning, en udveksling mellem pessimisme og optimisme.

Det er et standpunkt, vi hylder i Analogiseringsstyrelsen, hvor vi fortsat vil forsøge at favne begge dele: Vi må således ikke lade begejstringen over det analoge stå i vejen for, at at der kan vise sig andre muligheder og vi er fuldkomment bevidste om, at analogiseringen ikke er eksponentiel voksende og vi bør bruge al vores energi på at sikre, at den indføres nænsomt og i respekt for det eneste, det handler om, mennesket.

Læs Nicholas Phillips essay her: The Fallacy of Techno Optimism

Billed-leg med Algoritmer


Der kommer mere og mere software med sensorer i det offentlige rum, heriblandt en del, der er lavet til at detektere og genkende personer – noget, der har udfordret os mennesker til at være kreative og finde nye måder at snyde og lege med den software på.
Nu kan du printe et billede og hænge det om halsen, det får algoritmen YOLO2 til at tro du er et testmønster, et af de billeder, den er trænet på, og ikke en person. Billedet tager så at sige YOLO2 tilbage til barndommen, hvor den falder lykkeligt til ro, mens personen, den kigger på, kan glæde sig over farverne, mens hun eller han går ubemærket rundt. Det er som sagt kun een af de algoritmer, der holder øje med os, der bliver fuppet her, stort set al anden software til genkendelse af mennesker lader sig ikke umiddelbart narre, endnu.

Her hos Analogiseringsstyrelsen hepper vi på fremskridtet og håber på flere sjove og farvestrålende billeder, vi kan gemme os bag!

LÆS MERE hos The Verge:
https://www.theverge.com/2019/4/23/18512472/fool-ai-surveillance-adversarial-example-yolov2-person-detection

Genindfør brevduer mod cyberkrig

Den ansete amerikanske militærhistoriker Frank Blazich fra Smithsonian National Museum of American History slår et slag for brevduen i en elektronisk tid:
‘Considering the storage capacity of microSD memory cards, a pigeon’s organic characteristics provide front line forces a relatively clandestine mean to transport gigabytes of video, voice, or still imagery and documentation over considerable distance with zero electromagnetic emissions or obvious detectability to radar. These decidedly low-technology options prove difficult to detect and track’, skriver han, og tilføjer, at duer heller ikke taler over sig, hvis de bliver forhørt.
Analogiseringsstyrelsen glæder sig over tanken og minder om det ubrydelige venskab mellem mennesker og dyr – vi bebor samme planet og kan have glæde og gavn af hinanden.

Smid den i havnen

Jesper Svendsen sendte os denne musikvideo i dag, hvor han giver sit musikalske bidrag til debatten. Det er en rigtigt god sang, med en hel masse analoge apparater i. TAK :)

Why analogue design still endures

Nemlig! “The digital revolution was supposed to bury everything from film cameras to record players to pen and paper. But after a long, slow slide many of these analogue objects are undergoing a renaissance.”

Og:

Choosing to use analogue processes and products permits design with minimum distraction and interference ­­– no Instagram checking, no emails, no pinging sounds to interrupt the process. Its results are far from perfect or polished, but they also don’t tend to get bogged down in details, such as the precise shade of blue the font should be, when you really just need to write the text or get doodling.

Læs mere på BBC , køb “The Revenge of the Analog“, ellers læs New York Times’ artikel om bogen (som vi altså ikke selv har læst endnu).

An Analog Guy In A Digital World

Martin Roths “An Analog Guy In a Digital World” er udover at være velbetitlet, også et smukt nummer. Det kan købes som single, på vinyl, på discogs, eller kan høres på soundcloud.

Movia opgraderer til analog trafikinformation

Af: Anders Colding-Jørgensen

Efter nogle forsøg med en håbløst gammeldags og kluntet digital adgang til trafikinfo, opgraderer Movia nu samtlige stoppesteder til en tidssvarende analog visning af køretider.

Det er jo en helt naturlig udvikling, mener vi i Analogiseringsstyrelsen.

At stå lige foran et stoppested, som har god plads til en køreplan, blot for at finde ud af at man skal have en helt anden skærm frem, klikke sig ind på informationerne med adskillige klik, måske med kolde fingre og i regnvejr og desuden håbe at man har strøm og internetdækning, blot for at få nogle tal der kunne stå skrevet lige for næsen af én, virker jo unægteligt lidt gammeldags og molboagtigt.

De nye opgraderede køreplaner kræver ikke strøm, internetdækning, viden om apps eller at man bruger tid på at klikke sig ind på den rette rute. Den analoge teknologi er helt åbenlyst totalt overlegen til at løse det aktuelle problem: at man står ved et stoppested og gerne vi vide hvornår den næste bus kommer.

Movia placerer sig hermed som analoge frontløbere og vi håber at det ikke varer længe før man tager konsekvensen og opgraderer billetsystemet til at indeholde det ægte analoge klippekort som fungerede 100%, var anonymt og totalt gennemskueligt og som ingen borgere på noget tidspunkt har krævet afskaffet.

I Analogiseringsstyrelsen mener vi at det er en helt åbenlys borgerret at kunne se en køreplan og købe en busbillet, uden at skulle bære en kostbar internetforbundet og opladet lommecomputer på sig og samtidigt afgive data til både virksomheder og myndigheder om hvor man rejser hen.

Se Analogiseringsstyrelsens samlede udkast til Analoge Borgerrettigheder.

Relateret indlæg: Færre data = mere sikkerhed: Og så taler vi sammen, ikke?

 

Analog hardcore: Selvdestruerende båndsløjfer

http://www.synthtopia.com/content/2019/02/12/self-destructing-tape-loops/

Kunstneren Randall Taylor (AMULETS), har her brugt kassettebånd-mediet til at skabe et værk, der langsomt, men sikkert ødelægger sig selv, mens det opføres, som var det en symfoni, hvis noder blev brændt så snart, de var spillet.

Randall dokumenterer dog det analoge nedbrud via digital teknik, og det er vi glade for.
Ellers kunne vi jo ikke høre, hvordan det lød, vel? På den anden side kunne vi, kunne DU, gøre det selv – det eneste du behøver er et kassettebånd, en skruetrækker, nogen stumper sandpapir, en rund magnet, en stump af en stanley-kniv og en bånd-afspiller.

Og en del fingerfærdighed.

Vi kan lide det.

 

Gør forældrekommunikationen analog?

Flot og meget trendy udspil fra Stresskommission

Regeringens stresspanel har netop foreslået at forældreintra, og dets afløser Aula, sløjfes og kommunikationen mellem skole og forældre igen bliver gjort analog.  Vi er naturligvis ikke per definition tilhængere af at erstatte alle digitale løsninger med analoge. Det er jo lige så dumt som at erstatte alle analoge med digitale. Men vi ser det som en virkelig vigtig trend at vi nu ophører med at tage for givet at den digitale løsning altid er et fremskridt. Med dette forslag vil det blive nødvendigt at argumentere for og imod analoge og digitale løsninger i forældrekommunikationen på lige fod.

Analogiseringsstyrelsen støtter derfor forslaget og ser frem til den efterfølgende debat. Godt gået.

Læs mere på Politiken.dk