Analogiseringsmessen 2019

Er desværre stadig på tegnebrættet og ren fantasi, men der spekuleres hårdt over hvordan man kunne finde en første og en sidste finansiering, uden alt for stor en arbejdsindsats. Hvis midlerne falder, vil analogiseringsstyrelsen selvfølgelig tilbyde sig som bannerfører for koordinering, logistik og at bringe de relevante parter sammen, så dette (ubevidst) efterspurgte event kan gøres til virkelighed. Det ligger dog allerede klart at:

  • Der sigtes efter en international brudflade, og derfor ville det være nærliggende at gå i forhandling med Kongresshaus.de i Baden-Baden som mulig venue. Det ligger centralt i Europa, og kan tage i mod mange tusinde deltagere. Alternativt, hvis man går efter et mere minimalistisk koncept: treehotel i Sverige.
  • En shortlist over ønskede keynote-speakere kunne være: Evgeny Morozov, James Bridle, Kara Swisher, Jaron Lanier, Natasha Schüll
  • Programmet skulle køre over en tre-fire spor: “Ubiquitous Analogisation (UA): dystopia or utopia?” | “Offlining in theory and practice” | “Digital repurposing” | “TransAnalogism – is all technology in reality human?”
  • På messen inviteres praktikere, designere og ingeniører, der præsenterer analogiske løsninger og prototyper
  • Halvvejs i konferencen arrangeres en lang fælles gåtur med guidet svampeplukning – konsumeres over bål med underholdning fra det finske råbekor.

Dette er nogle af de planer og tanker der rumsterer – og skal blot forstås som inspirationskatalog i den videre proces.

Færre data = mere sikkerhed: Og så taler vi sammen, ikke?

Det er velkendt, at det computere er bedst til, er at samle og gemme data. Måske er det i virkeligheden det eneste, de er gode til?

Ihvertfald samler de data hele tiden i form af logs, der fortæller hvordan brugeren benytter maskinen og da internettet består af forbundne computere og de fleste maskiner er koblet til det, så mangedobles mængden af data om hvad maskinen, og borgeren bag den, foretager sig. Anvender man Google, Facebook, Twitter eller sin favorit løbeapp, ja, så samles der gigantiske mængder data, data, der konsekvent misbruges til at liste brugeren til at købe varer eller som sælges til politiske partier, der vil manipulere vælgere. Staten og det offentlige har valgt samme model, og samler nu data til bunke via blandt andet logningen af vores mobiltelefonbrug, rejsekortet, nummerpladescanning(ANPG), smart-metre på el-nettet, PNR-registrering af flyrejser og senest via det kommende genomcenter. Det overordnede formål med statens brug af disse data er endnu uklart, men alt tyder på, at det vil blive anvendt til mere overvågning og kontrol.

Funktion
Analogiseringsstyrelsen mener, det er på tide at gøre op med det vanvittige fråseri med borger-data , og i stedet rendyrke funktion, frem for registrering. Borgernes ønske om at benytte computere til at søge information på nettet er således helt legitim, men samme søgning bør naturligvis ikke efterlade sig spor, ligesom man ikke vil forfølges af en emsigt noterende bibliotikar, der kræver ens navn og position når man er på besøg på biblioteket og bladrer gennem bøgerne på hylderne.
Analogiseringsstyrelsen forventer, ovenpå digitalismens død, en bølge af iværksættere, der vil sætte en ære i at udvikle software og computere, hvor brugerne ikke kan identificeres.
Identifikation er nøglen til alt misbrug.
Det har blandt andet Østtysklands STASI vist os.
Heldigvis er vi jo blevet klogere siden dengang – og hvem ønsker at gentage den slags fejltagelser og overgreb mod mennesker i den lyse fremtid, der venter os?

Spionage og snageri
Det er almindelig anerkendt, at den opførsel som det nuværende digitale miljø opfordrer til, er at sammenligne med spionage, at snage og lure på andre. Hvem ville frivilligt tjekke ind på et hotel, hvor der er fyldt med mikrofoner og hvor personalet gloede ind gennem nøglehullet? Hvem ville bruge et kort, hvis der fulgte en mand med, der registrerede hvor man var imens? Hvem ville køre i en bil, hvis politiet tog noter fra hver eneste tur? Hvem ville slukke sin sengelampe, velvidende at elselskabet ved, at det netop er det man har gjort – og at de kan blive tvunget til at udlevere data til staten?
Ikke desto mindre, er det præcist det, der er sket under digitalismen – alle normale funktioner, der før var et spørgsmål om at betale og så gå videre, afgiver nu data.

Klippekort NU!
Et eksempel: Man kunne for kort tid siden købe et klippe-kort, hvis man ville benytte busser eller tog. Lidt længere tilbage, var det også muligt at købe en fysisk papirbillet i et bemandet billetsalg. Det var en simpel transaktion, der kun krævede kontanter, ind til for nyligt håndteret af rigtige mennesker i kiosker og billetsalg, hvilket gav mulighed for at interagere og tale med andre mennesker. Men vigtigst af alt: Det efterlod ingen data. Med rejsekortet tvinges borgere til at generere en syndflod af finansielle- og bevægelses-data, der alle gemmes i fem år og som datamines for at undersøge for muligt snyd og kan udleveres til politiet. Det er tydeligvis en fejlslagen kurs, der mistænkeliggør borgerne og skaber et klima af mistillid, ligesom den er bygget på en ulækker og utidssvarende spionerende forretningsmodel. Vi er gået fra at have konduktører(der styrede rummet og solgte billetter) til kontrollører, der….kontrollerer….som var de computere selv. Analogiseringstyrelsen forventer og glæder sig til, at det analoge klippekort snart kommer igen, gerne i en opdateret og mere solid udgave, der kan tåle en tur i vaskemaskinen. Det vil også være indlysende at genåbne bemandede billetsalg, så vi igen kan bevæge os med offentlige transportmidler, uden at blive genstand for unødvendig og farlig registrering.

Pas på data?
Når vi kalder registrering for farlig, er det af en simpel årsag: Hvis man har samlet data sammen, skal man også kunne passe på dem – eller risikere, de falder i forkerte hænder. Det er i den forbindelse mere end almindeligt anerkendt, at hverken den danske stat eller virksomheder her i landet, er i stand til at passe på data.

Således vil en solid analogisering af den offentlige transport hæve cybersikkerheden med 100 procent, den vil gøre overholdelse af GDPR meget nemmere, ligesom risikoen for nedbrud reduceres til næsten nul.
Men hvorfor stoppe med den offentlige transport? Moderne biler registrerer hvor hurtigt ejerne kører, hvor meget de træder på bremsen og 100vis af andre faktorer, der sendes gennem luften direkte til bilfabrikkerne, der på nuværende tidspunkt ikke aner, hvad de data skal bruges til. Udover naturligvis på sigt, at kunne sælges til forsikringsselskaber eller andre, der lever af at vurdere om en borger lever risikofyldt.

Det er indlysende uholdbart, at en bilejer ikke selv er klar over, hvilke data hans eller hendes kørsel genererer eller hvad de skal bruges til. Analogiseringstyrelsen forventer, at bilfabrikkerne indser deres fejltagelser og nøjes med at få bilerne til at køre godt – hvem ville med åbne øjne købe et køretøj, der sladrer om een ved første og bedste lejlighed? Analogiseringsstyrelsen vil komme med flere eksempler på data-minimering eller decideret offlining her på dette site fremover, og vil i første omgang understrege at formålet med at få data ud af vores daglige liv, er, at data fører til mistillid.Og at det verden mangler nu, er tillid.

Til borgerne.
Og til de maskiner vi benytter.

En styrelse i splid med sig selv?

En uformel, dynamisk kultur
I analogiseringsstyrelsen har vi en uformel, dynamisk kultur. Vores fokus er hovedsaligt orienteret mod det ansvar vi er sat i verden for at forvalte, og det meste af vores tid er fokus på implementering, implementering, implementering! Men det afholder os ikke fra at give hinanden snor til at tænke frit i de retninger, tankerne nu en gang løber. Det skaber energi, men kan selvfølgelig også være årsag til uenigheder og sammenstød. Fra mit perspektiv er der tre grundlæggende spændinger i styrelsen: den aktualitetsbårne, den psykologiske og den noetiske (den der beskæftiger sig med hvad det vil sige at tænke). Hvordan får vi det hele til at mødes, hvordan formår vi trods alt at bevare den kontinuitet og stabilitet, der kendetegner alle gode styrelser?

En anekdote fra Okkenhaug
Lad mig starte med en lille anekdote, fra min opvækst i Okkenhaug. Min far havde tre brødre: Geir, Thor og Knut. Geir arbejdede på værftet, og Thor og Knut på savværket. Når mine forældre holdt 17. maj fest, havde onklerne altid Kvikk Lunsj-chokoladebarer med til min søster og mig, hvilket skabte stor glæde. Geir var filosoffen blandt de fire brødre, og når den var blevet sent (efter vi var blevet puttet), kunne vi nogle gange høre ham råbe: “Men brødre: hvorfor gør vi det vi gør? Hvor kommer de ideer fra, der gør at vi skal arbejde så hårdt hver dag? Det er som om vi ikke tænker nok over det!“. “Nu begynder du igen, Geir” var svaret som regel, og hvis det ikke endte i slåskamp, så blev hans spørgsmål afbrudt af skål og sange indtil gæsterne faldt om, eller travede hjem igennem sneen.

Styrken i store ideer
Hvorfor fortæller jeg det? Onkel Geirs spørgsmål lever videre i styrelsen, selv her i dag: vi har brug for at tænke over hvorfor vi vælger de strukturer som vi gør, og selvom styrelsens fagligheder undertiden stritter i forskellige retninger, er vi dog enige om dette: det er de store ideer, der skaber forandring. Analogisering er en sådan ide. Men det er en forstyrrende, kompliceret idé, som afføder mange nye spørgsmål, for hvert skridt vi tager. Vigtigst er dog, at vi fastholder ambitionen om at den bærende ide skal kunne samle noetiske impulser op: Hvorfor tænker vi om ting som vi gør? Kunne det hele måske være anderledes? Selvom det kan ende i bragesnak, eller vi falder om af træthed.

For nyligt spurgte jeg min Onkel Geir til hvorfor han altid var blevet i Okkenhaug, og til hvorfor han aldrig søgte arbejde udenfor værftet. “Det er fordi, der den 17. maj, hos dine forældre, altid var plads til at overveje alternativer“, var hans svar.

Styrelsens interne leksikon offentliggjort

Analopædien er Analogiseringsstyrelsens interne leksikon

Sid ned og kig i analopædien – Analogiseringsstyrelsens interne tankeleksikon

Analopædien er et lille leksikon over nogle af tænketankens arbejdsfelter. Begreber vi undersøger – og måske oven i købet forstår lidt af – og projekter vi tumler med, dukker op her, så vi selv kan huske hvad vi har gang i.

Vi skriver den til os selv – men du må gerne kigge med, hvis du har lyst.

Det er på eget ansvar.

Der tages forbehold for alt.

Se analopædien her

PLAN A – ny kampagne fra Analogiseringsstyrelsen

Tidligt udkast til plakat for PLAN A-kampagnen: “Hvordan er det nu man binder et slips?”

Hvad nu hvis den digitale udvej altid var plan B?

Hvad nu hvis du prøvede at tænke selv eller spørge nogen, før du spurgte Google?

Analogiseringsstyrelsen er ikke imod digitale løsninger. Der findes mange helt fantastiske digitale værktøjer, som har gjort livet bedre, sjovere og mere tilfredsstillende, for mange mennesker verden over. Men behøver den digitale udvej altid at være dit første bud? Kan den ikke være din backup plan i stedet?

Analogiseringsstyrelsens nye kampagne, PLAN A, foreslår dig blot én lille ting: Prøv lige den analoge udvej først

Når du bruger hjernen, taler med andre, ler, leger og bevæger dig, bliver du sundere og gladere og dit liv bliver lidt mere tilfredssstillende. Du mærker det når du spørger personen ved siden af, frem for at Google. Når du prøver dig frem, frem for at se en YouTube video. Når du prøver selv at finde vej, inden du slår GPS’en til. Eller når du f.eks. taler med en ven, frem for at sende en besked. Den analoge udvej er ofte hårdere – men også mere tilfredsstillende.

Hvis det ikke lykkes, står din digitale backup klar

Google render ingen vegne – og hvis du forgæves har prøvet selv eller med hjælp fra dine nærmeste, er det da dejligt at kunne tænde for GPS’en eller få en video med et fremmed menneske til at vise dig hvordan man binder et slips.

PLAN A er en leg du kan lege ude og hjemme. Den kræver ikke strøm eller adgang til internettet. Den afgiver ikke data. PLAN A er en gratis genvej til at få lidt mere ud af din hjerne, din krop og dine medmennesker.

Sådan kan du begynde

Fortæl dine venner om PLAN A, næste gang du møder dem – frem for at dele linket på sociale medier. Så kan du se deres ansigt, mens tiøren falder Er der venner du ikke selv kan nå, har vi naturligvis optimeret linket, så det ser godt ud på diverse platforme.

Synes du kampagnen er noget frelst bras?

Det er helt fint, men inviter dine venner eller bekendte til at komme og rakke kampagnen ned over et glas rødvin, frem for at give en sviner på sociale medier. Du ved godt at det er lidt bedre at skælde ud på verden mens man drikker rødvin med vennerne, end at sidde alene og skælde ud over noget på Twitter, ikke?

Denne poster er første i en serie

Flere er på vej. Har du gode idéer til hvad de næste PLAN A kampagneposters skal handle om, så ring til Anders på 61678913

Mandag Morgen: Digitalismen er død

Analogiseringsstyrelsen ønsker ikke en hovedløs og uovervejet analogisering af det offentlige

Vi har alle set hvordan en ukritisk og ideologisk tvangsdigitalisering af borgernes omgang med det offentlige har ført til IT-skandaler, dårligere service og mindre direkte og værdifuld personkontakt. Denne fadæse vil vi ikke gentage. Derfor skal analogisering ske med omtanke. Der er jo ingen grund til at analogisere noget, som allerede i dag fungerer fint som en digital proces.

Analoge og digitale løsninger skal sameksistere og bruges der hvor de skaber mest mulig nærhed, kærlighed og meningsfuld modstand. Derfor er det med glæde at vi nu kan erklære digitalismen – altså den ideologisk baserede digitalisering – død, i seneste analoge nummer af Ugebrevet Mandag Morgen. Med digitalismens død er “digitalisering” nu ikke det indlysende endemål for enhver udvikling. Derfor er der nu åbent for en konstruktiv og saglig debat om hvilken måde vi løser samfundets problemer på.

Teksten kan naturligvis også læses i en praktisk, digital udgave, hvis du ikke er så heldig at kunne holde et ægte blad i hånden.

Læs: Digitalismen er død – længe leve computeren

Danmark: Få flere analoge penge i 2025

Der er et stort potentiale ved at analogisere større dele af pengestrømmen til kontanter, så vi kan komme bankernes kriminelle omgang med og statens overvågning af vores penge til livs. 

Samfundets analoge sikkerhed skal styrkes. En ny strategi kan øge den tekniske robusthed og sikre bedre beskyttelse af borgernes penge mod international svindel. 
Det danske samfund er udsat for omfattende bedragerier og svindel grundet elektronisk pengeoverførsel og muligheden for at anvende analoge alternativer er svindende. 
Når borgerne går i banken for at hæve kontanter mødes de i dag af en automat, der typisk befinder sig udenfor banken. For at kunne hæve kontanter, udsætter man sig dermed for risikoen for at afluring af pinkode og simpelt røveri fra forbipasserende.
Bankerne fjerner i øvrigt flere og flere af de traditionelle DANKORT-automater. De erstattes i stedet af kontantautomater fra obskure udenlandske firmaer, der tager horrible gebyrer for at udbetale penge.

En udenlandsk kontantautomat, der har overtaget pladsen fra DANKORT-automat - der er store gebyrer på at hæve - er det rimeligt, spørger analogiseringsstyrelsen?

En udenlandsk kontantautomat, der har overtaget pladsen fra DANKORT-automat – der er store gebyrer på at hæve – er det rimeligt, spørger analogiseringsstyrelsen?

Øget menneskelig kontakt


Analogiseringsstyrelsen vil arbejde for, at banker og offentlige institutioner fremover betjener kunder, der ønsker at hæve kontanter eller betale regninger direkte, ansigt til ansigt, da det øger kontakten mellem mennesker og højner sikkerheden ved transaktionerne. 
Der er generelt et stort, uopdyrket potentiale i øget brug af kontanter mellem borgerne, ikke mindst i forhold til privatliv og cybersikkerhed. 
Gennemføres mere personlig betjening hos banker og styrelser, vil man samtidig kunne spare penge på passiv sikkerhed som overvågningskameraer og alarmer. Pengene vil kunne bruges på at ansætte mere personale.

Dine penge – dit valg
Frihed betyder blandt andet, at borgeren kan handle uden at blive registreret og stillet til regnskab. Kontant betaling er for tiden den eneste form, der tilbyder en hel anonym overførsel af midler fra en borger til en anden. Overføres pengene gammeldags digitalt, efterlades der spor: Hvor man er, hvad man har købt, hvornår man køber det. Disse spor skaber stigmatiserende profiler, der allerede nu anvendes til kreditvurderinger, om man er egnet til et bestemt job og hvilken pris man skal betale for en forsikring. Og fremtiden vil sandsynligvis byde på andre typer misbrug af de data, som en digitalisering af pengeoverførsler medfører.
Derfor bør samfundet og staten tilskynde til øget brug af kontanter, så borgeren forbliver fri af algoritmisk  overvågning.
Hvidvaskloven‘ aka EUs 4de hvidvaskdirektiv, sætter helt urimelige krav til registrering af borgernes pengeforbrug og sætter grænser for brugen af kontanter.
Hvis Danmark skal udnytte potentialet i analoge penge, skal der derfor ryddes op i regeljunglen og liberaliseres voldsomt, ligesom enhver ide om at afskaffe 1000 kr sedlen bør lægges på hylden.

 

Egne penge i eget land


Analogiseringsstyrelsen mener også, at danske penge skal trykkes i Danmark. Sådan er det ikke idag. 20 december 2016 trykte nationalbanken de sidste danske sedler i eget trykkeri, inden man brat afbrød en 1000 år gammel tradition og udliciterede det hele til Finland og Frankrig. 
Maskinerne blev solgt og medarbejderne sagt op. 
I dag står det lysende klart, at det var en fejl. Danmark bør hurtigst muligt genopbygge en kapacitet for at trykke egne sedler og præge mønter, da det er af afgørende betydning for den nationale sammenhængskraft og landets selvstændighed, ligesom behovet for flere kontanter og sedler forventes at være stigende i en fremtid, hvor alternativerne, digitale penge, beviseligt er usikre og udsat for omfattende, international kriminalitet. Og så er kunsten at trykke, designe og tegne penge et fag, der indeholder stor skønhed, meget håndværk og giver de, der arbejder med det stor personlig tilfredsstillelse. 
I forhold til behovet for en hurtig analogisering, burde det ikke være nødvendigt at nævne hvad der står på spil, men et par eksempler kan sætte opgavens vigtighed i perspektiv: 
En af Danske Banks afdelinger har hvidvasket kriminelle penge for (op til) 53 milliarder kr. Det hele er foregået digitalt, og er kun opdaget ved en tilfældighed.
Det er yderst usandsynligt, at nogen vil blive straffet i sagen.
SKAT lod sig bedrage for 12,7 mia – digitalt – af en mand, der nu sidder i Dubai og godter sig på andet år. Ingen sigtelser er rejst.
Danmark har som lille og sårbar økonomi ikke råd til de massive tab, digitale pengeoverførseler påfører landet. 
Vi vil derfor arbejde for, at kontanter kommer til at indtage en langt mere fremtrædende rolle i fremtidens Danmark, med det mål, at landet kan være totalt analogiseret på det økonomiske område i 2025.

Ny mærkningsordning: 100% ANALOG

Lider du af algoritmeallergi? Frygter du datainkontinens?

Danmarks nye certificeringsprogram skal hjælpe forbrugere med at vælge det analoge alternativ. 

Som forbruger kan det være svært at vide om det køleskab du har købt sender data om dine kødvaner til producenten eller dit nye toilet har indbygget graviditetstest. Derfor lancerer Analogiseringsstyrelsen nu certificeringsprogrammet, 100% ANALOG. Her kan borgere og producenter mærke rent analoge produkter og dermed skabe sikkerhed og gennemsigtighed.

Læs mere om programmet 100% ANALOG her